Pia Borsdal Kropsterapi - opdag sammenhængen mellem krop og psyke

Ring eller SMS for aftale: 61 69 14 25

LIDT OM MIG

Jeg er uddannet fysiurgisk massør, lifecoach og Totum Kropsterapeut.

Via redskaber, viden og kunnen fra mine tre uddannelser hjælper jeg mine klienter med at få hovedet og dets tanker, ned i kroppen.

... kan man det?


For en del år tilbage stod jeg i, hvad nogle måske vil kalde en ’livskrise’. 
Jeg havde voldsomme rygsmerter hver eneste dag, og jeg havde virkelig svært ved tanken om at leve et liv, hvor jeg hele tiden var i tvivl om, jeg nu kunne klare de ting, jeg skulle.

På grund af de voldsomme smerter og en dom fra fagfolk der hed Scoliose i svær grad (en skævhed i ryggen), valgte jeg at sælge min del af den virksomhed, jeg sammen med en kollega havde startet op.
Jeg havde fået at vide, at jeg aldrig ville komme til at fungere helt normalt igen, da skævheden i min ryg var for stor og ikke til at ændre eller forbedre. Derfor gav det ingen mening at fortsætte med virksomhedssamarbejdet, da jeg kunne se, at min ryg ikke ville kunne holde til det i længden.

Jeg valgte derfor at sadle om.

Ikke lige med det samme dog.


Først skulle jeg i tænkeboks, og den tænkeboks ledte mig hen på uddannelsen til at blive lifeCoach. En uddannelse der åbnede mange døre for mig; eller i virkeligheden, opdagede jeg,- at det var mig MIG, der åbnede disse døre.

Jeg fandt mit gamle drive igen – og lysten til at skabe noget nyt og noget godt for mig selv. Jeg døjede dog stadig med rygsmerter, og en dag anbefalede en ven mig, at prøve kropsterapi.


Dette skulle vise sig at være livsændrende for mig. Kropsterapeuten hjalp mig – over flere gange - med at stå ansigt til ansigt med de temaer, der sad fast i min krop. Hun hjalp mig med at turde være ærlig overfor mig selv. At turde tro på mig selv.

I dag har jeg ikke rygproblemer længere – de viser sig kun, når jeg ved, at temaet der skabte dem, viser sit ansigt.


Nu har jeg redskaberne til at arbejde med temaet, så det ikke tager over, og så ryggen forbliver god. 


Kropsterapien sammen med coachingen blev et bevis for mig på, at ved at turde flytte rundt på mine tanker og at turde mærke MIG og min krop, gav jeg den bedste behandling til mig selv.




PIA BORSDAL

Totum Kropsterapeut Nordsjælland

Totum Kropsterapeut, lifecoach

& fysiurgisk massør

Jeg har i mange år haft en drøm om at hjælpe folk med at mærke deres krop. Mærke at de temaer, der synes svære, kan sidde fast i vores krop og give fysiske skavanker, og de smerter, vi har i kroppen, kan være forårsaget af de temaer, vi tumler med mentalt.


Jeg har blandt andet altid interesseret mig for det hele menneske og dets evne til ofte at ignorere de signaler, som kroppen sender hovedet.  

Blandt mine klienter ser og mærker jeg tit, at de tanker hovedet har ikke hænger sammen med, hvordan kroppen har det – og omvendt.